Bølger på Lake Michigan

document_upload9947-0_medium2

“Håbløst”. Så kort kan det vist siges med mine evner til at opdatere bloggen. Jeg har ikke nogen gode undskyldninger, men en simpel forklaring: Anvendelse af mængden “fritid” sker meget ad hoc i min verden. Det betyder, at jeg kun gør hvad der interesserer mig og kun så længe det interesserer mig. Det sekund jeg bliver fanget af noget andet smidder jeg alt hvad jeg har i hænderne og min fulde opmærksomhed flytter med. Bloggen har lidt under, at interessen ikke rigtig har været der… Der var så meget andet at give sig til.

I februar (åh gud det er længe siden) kom jeg hjem fra USA igen. Jeg boede i East Lansing, Michigan i et halvt år. Det er meget simpelt at forklare, hvordan det var. Simpelthen de fedeste seks måneder af mit liv nogensinde.

Jeg arbejdede, rejste rundt, spiste (for meget), og strikkede også – bl.a. dette japanske mønster med små vifter, der løbende blev strikket sammen til et sjal. Min udgave hedder Waves on Lake Michigan og var det første jeg strikkede i USA. Garnet er amerikansk og fra Mountain Meadow Wool, Buffalo, WY og bærer navnet Cody. Det er virkelig noget interessant “springy” garn og jeg kan varmt anbefale det – jeg har aldrig strikket med eller set noget lignende garn.

 

Etiketter

Min mor har sendt mig de lækreste hjemmelavede hjemmesutter og fra nu af sætter både min mor og jeg dette smarte mærke “made by hanghoej” på alle vores kreative kreationer. Det vævede bånd kan forresten bestilles på www.ikastetiket.dk. Continue reading

Up State

Niels og jeg kørte op igennem Michigan på kryds og tværs. Det er vel blevet til 2500km i alt nu (!!), men så har vi også set en del:

Flint, som er Michael Moores hjemby og – fandt vi senere ud af – den mest kriminalitetshærgede by i Michigan. Ja, også foran Detroit.

Traverse City – en amerikansk udgave af Skagen i uge 29. I Tarverse city måtte vi ty til et hotel i stedet for de biker moteller, vi havde brugt på vejen op. På grund af en festival var alt optaget i hele byen.

20120829-104625.jpg

Sleeping Bear Dunes nationalpark. Vi kørte rundt gennem en del af skoven og kørte bagefter hen til en kæmpe klit, hvor sandet var mere kornet og gult end i Vestjylland. Og varmere – i 92*F vandrede vi op til toppen og kiggede ud over Lake Michigan.

Glen Lake, hvor eftermiddagen bød på en tur i vandet. Lake Michigan har en anden blå farve end havet hjemme ved Nordre Strand og smager ikke af salt. Vandet er klart og man kan se til bunden uden problemer. Når man svømmer skabes der bevægelse i det ellers så rolige vand og sandet i havbunden hvirler op.

20120829-105238.jpg

Mackinaw City, som er berømt for sin fudge. Det er jeg ikke vild med. Heller ikke vild med sukker pop corn – men salt and vinegar popcorn fungerer overraskende godt.

20120829-104701.jpg

Newberry var vores sidste stop på Upper Peninsula, hvor vi tog ud og så Oswalds Bear Ranch, der husede 32 sorte bjørne. Billedet herover viser de små bjørneunger.

Lake county

20120802-093551.jpg
De første par dage er gået med at køre rundt. Først fra Chicago til Milwaukee, så til Chicago igen og videre over Grand Rapids til Lansing.

Billederne her er fra en lille afstikker til Lake County Fair som vi tilfædligvis kørte forbi. Billedet ovenover er fra indgangen til dyrskuet. Vi var lige gået forbi et par udstillings-/klappe-grise. Jeg undrede mig over at grisene her blev udstillet i åbne bure – hjemme er det jo strengt forbudt at besøge en svinestald. Dyrskuet bød også på demolition derby og flyvende mudderstumper. Det tog lidt lang tid for mig at forstå reglerne – men det er en variation over “last man standing”. Går bilen i stå må du sidde og prøve at sparke den igang eller håbe på lidt vejhjælp fra næste mand, der banker ind i dig. Eller give op ved at rive en lang træpind af taget på bilen.

20120802-093559.jpg
Der er flere billeder på instagr.am på din smartphone :-)

En af de få…

Politiken har en artikel om, at kloge hoveder dropper udlandet. I artiklen står der, at kun 1,3% af de nyuddannede ph.d.’er tager til udlandet. Det finder Dansk Erhverv bekymrende. Det er en lidt ensidig udlægning at fokusere på, at andelen af ph.d.’er, der starter deres videre karriere i udlandet er så lav. Det betyder jo ikke, at de ikke rejser ud på konferencer eller kurser i udlandet, og det har også en stor betydning for det internationale netværk.

Artiklen beskriver også, hvordan halveringen af fradragsloftet for rejseudgifter rammer nuværende ph.d.-studerende hårdt. Jeg tænker, at den slags nemt løses ved at skabe et sæt klare retningslinjer for hvilken finansiel støtte man kan forvente, når man drager ud i arbejdsmæssig sammenhæng (f.eks. til at dække rejse, boligudgifter, betaling af tuition, lokal transport, etc). Det er jo klart, at det er en stor beslutning. Og en endnu større beslutning for dem, der også skal have familie med og derfor må nøjes med én indkomst i 3-6 måneder. Men klare retningslinjer skader incitamentet til at hente eksterne midler og så er vi tilbage i problematik, der vel er nok så kendt i forskningsverdenen.

Jeg havde heller ikke noget klart billede af, hvordan den økonomiske side af udlandsopholdet ville arte sig. Ikke før nu her – godt 2 uger før afrejse – hvor jeg endelig har fået svar på, at jeg har fået bolig (og derfor slipper for udgifter til midlertidig ophold på motel og et dyrere privat lejemål) og hvorvidt boligen var møbleret (det er den!). Til gengæld får jeg længere til campus, end hvis jeg havde fået et værelse i Owen Hall. Jeg aner ikke, hvilke udgifter der er forbundet med det. Jeg ved heller ikke, hvor mange penge jeg kommer til at bruge på køkkenudstyr, sengelinned, håndklæder og så videre… Jeg ved heller ikke, hvor mange fees jeg kommer til at betale i løbet af den første måned – udover, at jeg i hvert fald kommer til at betale $40 i ‘indflytnings’-afgift. Og lur mig, om der ikke kommer udgifter, jeg ikke har kunnet forudsige.

Hvor dyrt det bliver, er først til at sige bagefter. Men behovet for at vide det, er der før man vælger at rejse ud. Jeg glæder mig i hvert fald helt vildt meget. Og jeg vil også gerne ud igen bagefter. Hvis jeg får muligheden, så bliver jeg ikke en af de 98,7% andre.

Ambassadetur

Det har været en hektisk uge med utroligt lidt søvn. I sidste uge fik jeg en mail om, at visum fee var blevet øget med 70 kr. og trådt i kraft øjeblikkeligt. Det betød at jeg måtte betale endnu et gebyr på 30 kr for at få en danske bank kvittering på beløbet. Jeg fik mailen mens jeg sad i Italien og det gik hverken værre eller bedre end at bankerne var lukket tirsdag (pg.a. Grundlovsdag) og onsdag startede nets med at have fejl på dankort. Så det var på et hængende hår, at jeg nåede at indbetale stigningen.

Nuvel, afsted til ambassade – med DSB kl 5.42 fra Aarhus. Jeg havde planlagt en ‘buffer’-time i rejsen i tilfælde af at køreledning skulle finde vej ned på skinnerne på netop denne dag. Den skulle vise sig at være godt givet ud – ikke til DSB – men til ambassaden. Jeg fik nemlig ikke lov at tage taske og jakke med ind og måtte tilbage til hovedbanegården og betale 50 kr for at låse overtøj og taske inde. Da jeg stod på S-togsperronen opdagede jeg, at mit pas lå i jakkelommen. Så tilbage igen efter pas – igen 50 kroner fattigere. Konklusion: Jeg kan anbefale at have et levende tøjstativ med ud til ambassaden (aka ven/veninde).

Tilbage på ambassaden igen fik jeg lov at vente i kø til security, så kø til at aflevere mine papirer, og så kø til visum samtale, som foregik ved en skranke med min samtalepartner godt beskyttet bag skudsikkert glas. 3 spørgsmål og visum var i hus.

Pg.a. Nedbrud på S-togs nettet nåede jeg ikke DSB tog hjem til Århus, hvorfor jeg måtte overnatte hos Mikkel ved Nørreport station (som jeg i øvrigt måtte gå ud til, da stationen er lukket) og endnu engang tage tog over sundet før fanden fik sko på. Konklusion: Jeg er kun et moderat A-menneske.

Og så kom visum i dag – kun et døgn langsommere end DSB. Imponerende!

Visum til USA

Jeg kommer til at skrive meget lidt om håndarbejde det næste år. Men du er velkommen til at følge med i min tur til USA på udveksling i stedet…

Jeg har modtaget mine papirer fra Michigan State University, hvor jeg skal tilbringe efteråret. Desværre har jeg ikke fået det værelse i Owen Hall, jeg havde søgt. Så nu venter jeg på at høre fra University Apartments, som ligger udenfor campus. Prisen er den samme (ca. 7000 kr/md), men så skal jeg betale bustransport oven i eller købe en bil – afhængig af hvad der bedst lader sig gøre.

Jeg er skræmt over udsigten til, hvordan det skal spænde an økonomisk – det er jo HELT VILDT DYRT sådan at rykke alt op i 6 måneder. Og det er alle de små poster, der løber op. Som f.eks. SEVIS fee, MRV fees osv. Og nu vi er ved fees. Jeg har været ved at udfylde min DS-160 på nettet og har altså lidt problemer med det. Man skal kende alle rejsetidspunkter korrekt ned til ankomstdato. Det er lidt svært for mig, når første gang jeg var i USA ligger helt tilbage i gymnasietiden – immervæk en rum tid siden. Nu har jeg ringet til både rigspoliti, borgerservice, ambassade og emmigrationskontor og kan stadig ikke fremskaffe de informationer, jeg skal bruge.

Nåja, det går vel nok.

20120509-185604.jpg

Min kontor-makker fik et chok da han kiggede over på min skærm, da jeg var ved at uploade billedet til DS-160. Jeg fik et chok, da jeg fik prisen i Japan Foto: 249 kr for et amerikansk pasbillede (til sammenligning koster 4 danske, 149kr)

Jeg mangler bolig i Michigan. East Lansing – hvis nogen af jer kender nogen, der…

Fotoprogrammer til iPad

Jeg har købt tre forskellige fotoredigering/billedbenadling/tegneprogrammer til iPad i jagten på det bedste. Kampen er ikke vundet af nogen af dem endnu, men her følger en lille anmeldelse af de tre apps – i tre forskellige prisklasser.

En tegning, jeg har tegnet af mine søskende
PS Touch (59 kr)
Adobes bud på et tegneprogram. Man kan arbejde i layers ligesom i både Elements og creative suite. Det er nemt at ændre rækkefølgen af layers, opacity og flette layers sammen. Et godt tegneprogram, hvor alle funktioner er betalt for når app’en er anskaffet. PS Touch har flere måde at vælge farver på – Palette, RGB og hues – der er også mulighed for at pipette op fra tidligere layers. Det er lidt uoverskueligt at komme igang med og hjælp-funktionen er stort set ikke-eksisterende foruden en række tutorials. Jeg savner virkelig muligheden for at vælge andre penseltyper, stempel-værktøjet og andre af de funktioner, der kendetegner desktopversionen. Programmet kan lidt for lidt i forhold til prisen.

Event-funktion i iPhoto
iPhoto (30 kr)
Kan beame billeder mellem iPhone og iPad. Det er kun billeder, der findes i skyen, der automatisk synkroniseres mellem de to. Billeder af ældre dato skal synkroniseres via computer. Det er mig et under, at denne funktion ikke er direkte at finde i Photo-app’en, der er indbygget. iPhoto kan også fixe røde øjne og justere farveskala i billedet. iPhoto har en scrapbogs funktion til at sammensætter små albums og man kan vise scrapbøgerne som lysfilm direkte fra iPhoto. Hvis man leder efter et billedværktøj, der kan det hele, så bliver man pænt skuffet. Jeg synes ikke iPhoto er pengene værd – der findes langt bedre freemium versioner til fotojustering: f.eks. Snapspeed.

En simpel tegning i Paper - udelukkende med standardfunktionerne aktiveret
Paper (Gratis, men med in-app køb)
Paper er rigtig lækkert designet (både iPhoto og PS Touch kunne tage ved lære heraf!) og det er nemt at komme igang med. Det er lidt fjollet at Paper benytter sin egen version af fortolkning af swipes og strokes og derfor skal man være lidt forsigtig indtil man har lært forskellene. I basis versionen findes der ikke en fortrydknap (jeg ved ikke om man kan købe den?) og der findes kun et penselværktøj (blæk) og 9 farver. Det er et fint lille tegneprogram, der er oplagt til at tegne og farvelægge stregtegninger i tegneseriestil. Ekstrafunktioner kan tilkøbes til 12 kr stykket – det gør programmet lidt halv-pebret, hvis man vil have den fulde version.

Endelig dom: Jeg savner stadig et all-purpose billedværktøj til iPad, men det må ikke ske på bekostning af kvalitet, brugervenlighed eller funktionsmængde. Med de muligheder, der er i iPad’en, burde det ikke være for meget at forlange.

Noget om rækker og kolonner…

Jeg er gået i gang med at strikke den her sag fra Veera. Jeg er gået to pindestørrelser ned og strikker nu på 2,5 (!) – mine masker passer i længden, men ikke i højden. Skyldes det virkelig alene garnet? Findes der noget garn, der giver længere, men ikke bredere masker?

Jeg kan virkelig ikke rigtig forstå, at det skulle være garnet. Hvordan i al verden lader det sig gøre?

Mønsteret er OK – men jeg har lavet et ‘cheat sheet’ da jeg synes det er nemt at blive tabt i rækkerne. Hvis jeg havde lavet mønsteret – så ville jeg have ladet sådan et følge med!

Jeg er bare gået lidt i stå med projektet p.g.a. en brandvabel på venstre pegefinger, der skyldes strikkeiver.

En af de der dage…

…hvor der bare ikke rigtig er noget, der virker.

I Kvickly efter tandpasta og kleenex. Kommer hjem med tandpasta og yoghurt. Så skal afsted igen.

Vil slappe af og læse op på kinesisk. Falder i søvn med bogen ned i ansigtet.

Vil strikke, men har stadig meget dum vabel på venstre pegefinger af projekt turbo-cardigan-så-jeg-hurtigt-glemmer-projekt-pink-smølf også bedre kendt som den cardigan, der endte med at passe Anne bedre.

Mine forårs-dating planer røg i vasken og sidder pludselig nu med 2 teaterbilletter (Gengangerne og Chess) afsat til hunkøn, jeg er i familie med. Det er bare ikke helt det samme – og viljen til cocktails bagefter er garanteret markant ringere.

Og så har hjernen ikke roteret den rigtige vej på job (er den rigtige vej egentlig til højre eller venstre?), men det skyldes nok bare snot. Snot i hele hovedet. Så det må altså godt gå væk nu – forårsforkølelser er simpelthen så usexede. Vil seriøst meget hellere være forårsforelsket… Så picnic sæson: du kan godt arrivere så jeg kan flette fingre med en ternet dug. Og spise tapas fra den der lækre biks i Mejlgade.